Endelig gravid

Det var en solrig aprildag, da vi endelig fik de to famøse streger.
Jeg havde lige købt en hel kasse med graviditetstest online og vi var rigtig trætte af hele projekt “bliv gravid”.

Vi havde været i gang med projekt baby i lang tid, men jeg var mildest talt i dårlig trivsel på arbejdet og hele kroppen skreg efter hjælp. Sådan en krop skal naturligvis ikke vokse en baby og det vidste den.
I januar tog jeg så konsekvensen. Jeg sagde mit job op og startede til akupunktur. Nu skulle min krop i balance og jeg skulle finde et arbejde med et godt arbejdsmiljø.

Måske var akupunktøren ualmindelig god eller måske var min bare mere klar end jeg troede. For der gik ikke mere end 2 måneder før jeg stod med den positive test.

Vi prøvede alverdens metoder – benene op, speciel glidecreme, menstruationskop….
Rose blevet lavet uden noget hurlumhej. Bare ren kærlighed og en sjov aften.

Derfor havde vi slet ikke regnet med det og det var egentligt lidt for sjov, at jeg tog en test i kassen den morgen. Martin var på arbejde, solen skinnede og jeg kedede mig i arbejdsløsheden.

Og så var de der! Eller var de? Shit! Ind og hente den ene elektroniske test, jeg havde brugt mange penge på.
Vente vente… Gravid, 1 – 2 uger.

Jeg hoppede rundt i lejligheden som en lille kanin, mens jeg græd af glæde og ventede på, at Martin kom hjem.
Hold nu kæft, den dag var lang. I projekt baby tog hver måned et år – den dag tog hvert minut en time.

Jeg skulle også finde en sød måde at fortælle Martin nyheden. Du ved, som i film.
Jeg er typen der kæmper hele december fordi jeg skal holde hemmeligt, hvad jeg har købt til de andre, så det skulle gå hurtigt. Heldigvis boede vi ovenover Peter Beier Chokolade.

Hele mit liv har jeg fået at vide, at jeg ville få de sødeste nougatbørn. Det blev sagt måske hver anden dag, da jeg blev kæreste med Martin.

Så ned i butikken med rank ryg, struttende mave og verdens største smil. Jeg købte to nougathjerter og planlagde en sjov lille gætteleg.

Da Martin endelig kom hjem blev han stoppet i gangen af en ualmindelig hemmelighedsfuld Kira, der kæmpede for ikke at græde af lykke. “Luk øjnene og gæt hvad jeg giver dig”. I dag føles det lidt dumt, at jeg tænkte, at Martin kunne gætte nougat = baby og det viste sig da også, at han ikke engang gættede nougat.
Skuffet og utålmodig endte jeg med at kaste testen til ham og råbe “Du skal være far”.

Så krammede vi. Ren kærlighed.
Præcis som da hun blev lavet.

Nu skulle den lykkeligste tid i vores liv starte.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen